Kønsmoden og hvad nu?

Kønsmoden

Ilderen bliver kønsmoden i 5-12 mdr. alderen. Almindeligvis optræder første løbetid i det efterfølgende forår som tæven er født. Løbetiden indtræffer når dagslyslængden er på ca. 16 timer, hvilket vil sige fra marts-august. Løbetiden kan påvirkes ved hjælp af lys-terapi, kan ikke anbefales.

Hannernes brunstperiode er fra december til hen på sensommeren. Hannens testikler kommer ned i pungen når brunsten indtræffer, i den øvrige periode er de trukket op i bughulen, eller lyskekanalen.

De ydre tegn på at en tæve er på vej i løbetid, er at vulva begynder at svulme og blive høj rød, ofte løber der klart sekret, kan blive op til 50 x større i denne periode. Det er vigtig at man ikke lader sin tæve forblive i løbetid, da dette kan medføre blodmangel og i værste tilfælde medfører døden. Tæven forbliver i løbetid, indtil hun enten er blevet parret op, eller får en P-sprøjte ( gives 10 dage efter løbetidens indtræden), eller steriliseres (er tæven gået i løb, når man ønsker at sterilisere, gives først en P-spøjte, hvorefter indgrebet kan foretages 14 dage efter.)

I forbindelse med løbe/brunst, kan begge køn ændre adfærd. De kan få nedsat appetit, nedsat søvnbehov, blive irritable, der kan forekomme hårtab. Sent i brunstforløbet bliver mange hanner hårløse på halen.

Ønsker man ikke at anvende P-sprøjte, kan man foretage en parring med en v-hob (steril han). Tæven vil herefter gå i en indbildt graviditet i op til 42 dage, almindeligvis vil tæven gå i ny løbetid, når den falske graviditet er overstået. Der foreligger intet materiale vedr. sen virkningerne af brug af v-hob. Det anbefales kun at give tæver en P-sprøjte i deres levetid, da disse kan være kræftfremkaldende, desuden kan de forvolde fødselskomplikationer, såfremt man senere ønsker at få et kuld hvalpe på tæven.

Parring

Ønsker man hvalpe på sin tæve, skal man vente med parring, indtil vulva er svulmet helt op, ca. 14 dage efter de første tegn på løb viser sig. Inden man sætter tæve og han sammen, er det en god ide at vaske omkring begges kønsdele, da det kan reducere chancen for underlivsbetændelse, der er en meget almindelig følge af parring.

Selve parringen kan forekomme lidt voldsom med skrig og skål til følge. Hannen bider sig fast i nakken på hunnen, og fastholder hende. Dette er med til at give tæven signal om ægløsning. Parringen kan tage mellem 1-3 timer og hannen bliver låst sammen med tæven ligesom det forekommer med hunde, gør ikke noget forsøg på at skille dem, da dette kan medføre skade på begge parter.

foto: Ann Hillerslev Ferretparadise

Spermen deponeres i den nederste del af livmoderhalsen 3-11 timer efter parring, og kan holde sig levedygtigt i tæven 36-48 timer. Tævens ægløsning sker 30-40 timer efter 1. parring. Æggene skal befrugtes inden for kort tid, da de efter 18 timer begynder at miste deres evne til befrugtning, efter 30 timer er æggene intet værd.

Når tæven er drægtig kan "de rigtige hænder" allerede 14 dage efter ved beføling på bugen mærke hvalpene. Fostrene mærkes som små valnødder.

Tæven går drægtig i 38-44 dage. Ved meget store kuld ses ofte en kortere drægtighed. Er tæven oppe i årene kan dette betyde en forlænget drægtighed.

Fødsel

I dagene op til fødslen bliver tæven ofte små urolig, og begynder at søge velegnede steder til at føde sine hvalpe. En lukket fødekasse er ideel; men husk den skal være nem at åbne. Kassen fores med rene klude eller håndklæder. For at undgå at stresse tæven, vil det være en god ide, at isolere tæven mindst en uge før fødselen i det bur, hvor man ønsker hun skal føde.

Når fødslen er lige op over, drikker og tisser tæven ofte, og det ses tit at den har en øget appetit. Fra vulva vil der komme klart slim. Slimproppen går fra 12-24 timer før fødslen går i gang. Hvalpene fødes med ca. ½ times mellemrum. antallet af hvalpe kan variere fra 1-18, 4-6 er det mest almindelige. De siges at tævens andet kuld som regel er det største; men ingen regel uden undtagelse.

Foto: 2.dage gamle

Efter hvalpene er født, er de fleste tæver meget beskyttende overfor deres afkom, det anbefalet derfor at give tæve og hvalpe ro den første uges tid. Begynder man at mosle alt for meget for tidligt, kan det resultere i kannibalisme. Hvalpe tæven sortere fra, er ofte syge eller svage, og det kan ikke anbefales at gøre forsøg på at redde disse, da det er en del af naturens lune. Noget andet er såfremt tæven ikke har mælk nok. Har man en anden tæve der er diegivende, vil en sådan tæve ofte tage fremmede hvalpe til sig, såfremt de er nogenlunde jævnaldrene med dens egne hvalpe.

Det ses at tæver går i ny løb kort efter fødsel, når kuldet er meget lille, det samme kan ses efter hvalpene er taget fra. Det sker oftest når kuldet er dødfødt eller på under 5 hvalpe, at kuldet er født meget tidligt på året, samt at tæven er i god foderstand.

Fodring af diende hvalpe

Når hvalpene er ca. 3 uger er det fint at begynde at tilbyde hvalpene lidt modermælkserstatning som supplement til moderens mælk. Jeg foretrækker at bruge Ecbilac til hunde. Samtidigt kan man begynde at sætte opblødt tørfoder frem. Opblødt mad og mælk skal helst spise med det samme da det fordærver hurtigt.

Hvalpene optager samme serumsniveau som tæven gennem modermælken.

Afvænning af hvalpene kan begynde ved 6-8 ugers alderen, her vil hvalpe veje omkring 300-450 g. Voksen vægt er opnået ved omkring 16 ugers alderen.

Oversigt i tabelform