|
Arvegang
For at en sygdom bliver kaldt arvelig, skal en eller begge forældre være bærer af det sygdomsfremkaldende gen.
Et gen kan være dominant eller recessivt. Desuden kan det være kønsbundet. Endvidere taler man om autosomal eller polygen nedarving.
Når et gen er dominant behøver det kun at være til stede hos en af forældrene, for at blive videre givet til afkommet. Er der derimod tale om et recessivt gen (vigende) skal det være til stede hos begge forældre, for at overføres til afkommet. Undtaget for denne regel er kønsspecifik arvegang.
At et gen er kønsbundet betyder, at det er tilknyttet, enten kønskromosomet Y som kun hanner har eller som oftest kønskromosomet X.
Hos tæver skal begge X’er være behæftet med fejl, for at sygdommen kommer til udtryk, såfremt genfejlen er koblet på x-kromosomet. Hos alle hanner der får det syge x, vil sygdommen komme til udtryk.
Er der tale om en autosomal arvegang, er sygdomsgenet ikke tilknyttet et af kønskromosomerne; men et af de andre kromosomer.
Ved polygen nedarving, er der tale om flere gener samtidigt skal være behæftet med fejl.
Når man ønsker at avle sig ud af div. sygdomme er det langt det nemmeste at få buk med de sygdomme, der er kønsbundet. Idet sygdommen vil vise sig hos alle hanner, og de tæver hvor den er på begge kønskromosomer.
Er arvegangen knyttet til X’et, er der 25% chance for at dyret er helt rask, 50% chanche for det er vidergivet i hvilen tilstand, og 25% chance for at dyret er sygt.
Samtidigt betyder det så også, at det er 2/3 af alle egenskaber, der er typet efter moderen. Såvel negative ting som positive. Det er sidstnævnte der også gør, at når man taler blodlinjer/slægt altid tager udgangspunkt i hunkøn uanset hvilken art, der er på tale.
Er der derimod tale om polygen arvegang stiller sagen sig helt anderledes, da der her vil være mange dyr, der er raske bærer af det syge gen, og sygdommen så kun kommer til udtryk, ved uheldige kombinationer mellem han og hun. |
