|
Lopper:
Det er utrolig træls at få lopper i huset, da de kan være lidt problematiske at komme af med. Loppen er en lille parasit, der suger blod på sit værtsdyr, og efterlade bid og sorte ekskrementer.
Loppen har en cyklus på 21 dage, der går fra æg til larve til puppe til kønsmoden loppe. Loppeæg kan gemme sig i spækker i gulve mm, og ligge i dvale for på et senere tidspunkt at udklækkes. Det er derfor vigtigt, at når man behandler mod lopper også at behandle dyres omgivelser.
Der findes en lang række midler mod lopper på marked, som tommelfinger regel kan man sige, at de midler der kan bruges til katte også kan bruges til ildere.
Ildere der bor sammen med hunde og katte er oftere udsat for at få lopper, specielt hvis katten er en udendørs kat.
Den mest almindelige loppe-type man finder blandt kæledyr er kattelopper.
Hvad er de ydre tegn på at din ildere har lopper?
Ilderen vil klø sig mere end sædvanligt. Da ilderen jo er et lille kløende væsen, er de en god ting at kigge pelsen efter, inden man påbegynder en behandling.
Dette kan gøres ved at man reder ilderen med en tættekam (denne kan købes på apoteket) på et hvid underlag. De ting der redes ud af pelsen kommes på et opvredet stykke stof, hvorefter man klemmer stoffet. Er der levende lopper i mellem vil der komme små røde pletter på stoffet. Har ilderen mange lopper vil de givetvis kunne ses med det blotte øje.
Det er specielt vigtigt at holde små hvalpe fri for lopper, da lopper i store mængder kan medføre, så stort et blodtab at hvalpene dør. Desuden kan der opstå betændelse i sårene, samt loppeallergi.
Jeg har haft gode erfaringer med Frontline vet i måde spray og pipette.
Øremider:
Øremider lever i og omkring øret. Den nemmest måde at behandle øremider på er ved at forebygge. Dette gøres ved at man jævnligt renser ilderens øre med vatpinde. Man kan købe ørerens specielt beregnet til rengøring af øret, endvidere kan man bruge olie evt. babyolie uden parfume. Det er ikke strengt nødvendigt at bruge rens eller olie; men det gøre rengøringen af øret nemmere.
Ilderens øregang er formet som et L, så der er ingen fare for at man kommer til at beskadige de vitale dele i øret under rensning.
Øremider er smitsomme, så konstateres der øremider hos et af ens dyr, skal alle dyr i husstanden behandles.
Hvad er tegnene på at ens ilder har øremider?
Ilderens ørevoks vil være sort/brunt evt. lidt rødligt, mod det almindelige lidt gulefarvede ørevoks. Desuden vil ilderen klø sig en del ved ørene. Af og til kan der ses rødme i huden i og omkring øret, dette kan også skyldes andre ting som mellemøres betændelse, så er man i tvivl, er det bedste man kan gøre, at søge dyrlæge.
Der er flere måde at behandle øremider på. Den hurtigst og i mine øjne nemmeste måde, er at dryppe øret med Frontline vet (i pipetteform) da dette er så koncentreret, at en dråbe eller 2 er nok, gives 2 x med 14 dages mellem rum.
Hjerteorm:
Hundes hjerteorm kan smitte ildere, ormene er meget hårdføre og bare en enkelt orm kan få fatale følger. Hjerteorm kan forebygges med ivermectin, såfremt man skal rejse til et inficeret område. |